De kemiske forbindelser i urter og krydderier gør dem til kraftfulde gaver for vores sind og krop. De giver næring til vores sanser og giver os vidunderlige minder. Tænk f.eks. på duften og smagen af æggesnaps med muskatnød i ferien eller den skarpe smag af hvidløg på pizzaen til en afslappende aften.
Men urter og krydderier gør meget mere end at fryde vores smagsløg og genopfriske vores hukommelse: De giver også en række værdifulde sundhedsmæssige fordele. Her er et kig på to populære, næringsrige urter, der kan tilsættes til en række forskellige retter. Begge er nemme at dyrke derhjemme og kan let findes på markeder og i dagligvarebutikker.
Purløg
Purløg (Allium schoenoprasum) kom ind i mit liv under min første runde på universitetet, på en studietur med en medstuderende. Vi kæmpede begge med et studenterbudget, og salatbarer var et stort fænomen i 1970'erne. Jeg var vegetar, men det var stadig nyt for mig at tilsætte urter til grøntsager, så min madkyndige veninde tog sig af min tallerken. Han tilføjede purløg, et strejf af cayennepeber og peber til en bagt kartoffel.
“Wow!” Jeg udbrød efter at have taget en bid, der var sprængfyldt med smag. Min date smilede og citerede den kendte forfatter Louisa May Alcott: “Penge er roden til alt ondt, og alligevel er de så nyttige, at vi ikke kan klare os uden dem, lige så lidt som vi kan klare os uden kartofler.”Disse ord faldt mig ind i hjertet, fordi jeg i min tid har brugt mange penge på at klemme penge og spise kartofler og salater.
Denne smagfulde urt har besøgt mig igen og igen gennem årtierne, som en for længst forsvunden kærlighed – en fortabt perfekt plante til at forbedre enkle retter. Frisk purløg (hjemmeavlet eller fra den økologiske frugt- og grøntsagsafdeling) er min yndlingskrydderi, når den drysses over kartoffelskaller eller salater med babyspinat. Tørret purløg er tilstrækkeligt på en solo-bagte kartoffel med korsblomster og en klat smør på europæisk vis. Jeg har lært, at en kartoffel uden purløg er som et stykke varm æbletærte uden en kugle vaniljeis.
Purløg urte historie
Purløg er hjemmehørende i Europa, Asien og Nordamerika. Det er en planteart i Amaryllidaceae-familien, og det er beslægtet med hvidløg, løg og skalotteløg. Denne relation giver mening for mig, da jeg elsker alle tre af mange grunde. Mit forhold til purløg går årtier tilbage, men selve planten har en meget længere historie.
Denne smagfulde urt har eksisteret i århundreder og er blevet brugt både som en medicinsk og kulinarisk plante. Optegnelser viser, at purløg blev brugt i Kina allerede 3000 f.Kr., og den har været dyrket i Europa siden mindst middelalderen. Selv om det ikke er lige så populært som hvidløg, blev purløg brugt i romersk medicin til at hjælpe med at helbrede forskellige lidelser, herunder ondt i halsen og solskoldninger.
Sundhedsfordele ved purløg
I betragtning af deres forskellige sundhedsmæssige fordele er det ikke underligt, at purløg har en så lang historie. Urten er rig på phytonæringsstoffer, herunder bioflavonoider, der kan hjælpe med at opretholde et sundt blodtryk. Purløg indeholder også antiinflammatoriske, antibiotiske, antivirale og svampedræbende egenskaber, og de giver antioxidanter i form af vitamin A, C og E. Purløg kan være godt for knoglesundheden, fordi de indeholder K-vitamin, calcium, jern og zink. Desuden har videnskabelige laboratorieforsøg vist, at purløg og andre alliumfrugter har potentielle kræfthæmmende egenskaber, selv om forskningen stadig er i gang.
Purløg kan indgå i utallige retter, hvilket giver dig masser af muligheder for at høste deres sundhedsmæssige fordele. Prøv f.eks. at tilføje dem til en grøntsagsgryde. (Både American Cancer Society og American Heart Association anbefaler, at man indtager frugt og grøntsager dagligt). Jeg har brugt tørret purløg for at gøre det nemmere at bage scones og majsbrød, og de er en velsmagende topping på shepherd pie. Purløg producerer også spiselige blomster, der kan skilles i buketter og tilsættes til friske salater, æg og supper.
Oregano
Oregano (Origanum vulgare) har prydet mange retter i mit hjem, både før og nu. Min far, en enkemand i 70'erne, planlagde engang en hjemmelavet fiskemiddag med sin nye kæreste og mig som en gave fra universitetet. Jeg planlagde filmene, og hun kom med maden. Jeg var overrasket over, at hendes madlavning indeholdt oregano – ligesom min mors madlavning havde gjort det. Hun serverede hummer oreganata, som er en delt hummer, der er overhældt med brødkrummer og krydret med oregano. Det var en aften med hygge, der bragte minderne fra min barndom tilbage. Den velkendte oreganoduft og -smag bragte mig tilbage til min mors ånd og knyttede mig og min nye surrogatmor sammen.
Hvis jeg laver en halvhjemmelavet pizza eller en anden italiensk ret, bruger jeg ofte enten tørret eller frisk oregano. Planten giver næring til min krop, men også til mit hjerte og min sjæl, fordi den forbinder mig med min far og mine to mødre, som begge var glade for kunsten at lave mad med krydderurter.
Oregano urte historie
Oregano er en planteart i Lamiaceae-familien. Den vokser i det meste af verden, men den stammer sandsynligvis fra Middelhavsområdet. Da urten voksede i bjergene, kaldte grækerne den “bjergglæde.” Ifølge mytologien dyrkede den græske gudinde Afrodite oregano i sin have på toppen af Olympen, og man troede, at urten bragte lykke og velsignelse.
Oregano blev ikke en populær krydderurt i nordamerikansk madlavning før slutningen af Anden Verdenskrig, da soldaterne vendte tilbage til USA efter at have spist italiensk mad i Europa. I ’50'erne og ’60'erne husker jeg, at min familie dryssede den i spaghetti, ravioli, supper og gryderetter for at give retterne det smagfulde pift.
Oregano sundhedsmæssige fordele
Oregano er måske bedst kendt som medicin for sine stærke antioxidante egenskaber. Det er en af de urter med det højeste indhold af antioxidanter, herunder carvacrol og thymol. Disse kemikalier giver antibakterielle, svampedræbende og antivirale fordele. Desuden har forskning i carvacrol afsløret, at det kan have potentiale til behandling og forebyggelse af kræft. Oregano indeholder også rosmarinsyre, som har vist sig at have antimutagene og anti-carcinogene egenskaber. Der er behov for yderligere forskning, før vi kan kvalificere oregano som et anti-carcinogen, men tidligere resultater viser lovende resultater.
Denne urt har også længe været kendt for sine antiseptiske egenskaber, og folk har taget oregano for at hjælpe med at lindre forkølelse, overbelastning, influenza og ondt i halsen. Oregano er blevet brugt til at behandle fordøjelsesproblemer, herunder flatulens, og urteeksperter siger, at Hippokrates brugte urten til at behandle åndedrætsproblemer. Derudover indeholder oregano A-vitamin, C-vitamin, niacin, calcium, tryptofan, kobber, jern, mangan, magnesium, jern, kalium og zink.
Oregano’s fleksibilitet i køkkenet gør det nemt at få adgang til dens sundhedsmæssige fordele. Det er populært i italienske retter, og det passer også godt til fisk, tomatbaserede retter og saucer samt kød. Tørret oregano bruges ofte, men friske oreganoblade er også en mulighed. Der findes også kosttilskud med oreganoolie, men du bør rådføre dig med din læge, før du indtager dem.
Cal Orey er forfatter til bogserien The Healing Powers. Dette er et uddrag af hendes bog The Healing Powers of Herbs and Spices (Kensington Books).
